Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. 326—614- (2). KIRKER OG KLOSTRE. (3). PATRIARKAT. (4). JULIAN. (5). PILEGRIME. JUSTINIAN. 4^9
brøde frem fra Midten af Moria og fulgtes af stærke Knald. Arbeiderne flyede til alle
Kanter, og Arbeidet standsede brat. — Sénere, kristne Forfattere lægge til, at Jord
skjælv rystede Bjerget, og at Flammer i Skikkelse af Kors sloge om Arbeidernes og
Tilskuernes Klæder og fortærede selve Værktøiet. Det blev sagt, at en Rytter for
omkring i Flammerne, og, da de forfærdede Arbeidere vilde ty til en Kirke i Nærhe
den, holdtes Kirkens Døre lukkede ved overnaturlig Kraft og nægtede dem Indgang.
Det er videre fortalt, at et Ildkors viste sig paa Himlen. — I de Kristnes Fortælling
er vistnok ikke liden Udsmykning; men, at Arbeidet blev forstyrret ved noget Usæd
vanligt, er stadfæstet af den hedenske Forfatter Ammianus Maf*cellinus, Julians Ynd
ling og Vaabenbroder, som udtrykker sig saa: »medens Alypius, understøttet af Stat
holderen i Landskabet, drev paa Værket, brøde frygtelige Tldgnister Gang paa Gang
frem lige ved Grundvolden og gjorde, da Arbeiderne nogle Gange bleve forbrændte,
Stedet utilgjængeligt; da Ilden vedholdende drev dem tilbage, opgave de Foretagendet*.
— Udbrudet af Flammer kan forklares paa denne Maade: Moria var fuldt af under
jordiske Gange, hvilket blandt andet kan sees afjosefus’s Fortælling om Simon, Gioras
Søns bratte Fremkomst paa Templets Brandtomt. (No. 17. 6). I de 300 Aar, som
vare svundne siden Forstyrre]sen, vare disse Gange blevne opfyldte med alskens Af
fald, som havde avlet Dunster, der under Arbeidet fængede lid og brøde frem som
slikkende Flammer og under Knald, ja maaske ogsaa under Rystelse af selve Bjerget.
— Arbeidet blev ikke optaget igjen; thi kort efter kom Tidende om Keiserens Død
(363), og Alt blev ved det Gamle 1.
5. Pilegrime. Itinerarier. Justinians Mariakirke."
Valfarterne toge til; »fra alle Verdens Kanter flokkes Fromme til Jerusalem,
saa Staden er fuld af Folk af begge Kjøn og af enhver Alder« 2.
1. Hieronymus og Paula gjæstede 385 Jerusalem med de fleste hellige Steder
i Palæstina og nedsatte sig Aaret eftér i Betlehem, hvor den rige Paula byggede fire
Klostre. (Se Betlehem). Efter Paulas Død (404) har Hieronymus i et Brev til hendes
Datter Eustokium 3, béskrevet Reisen i »Perigrinatio Paulæ«, som udgjør Brevets første
Halvdel, (No. 6—l4)*.
2. Pelagius kom 413 til Jerusalem og vakte der som andetsteds, hvor han op
traadte, Strid og Uro. Han deltog i et Møde af det lavere Præsteskab, som hans Vel
ynder, Jerusalems Biskop Johannes, havde sammenkaldt i Opstandelseskirken for at
drøfte hans Lære. Det gik yderst stormende til 6. — Ved » Opstandelseskirken« maa
menes Anastasis, ikke Konstantins Basilika, som kort efter omtales som »Opstandelses-
Basilikaen« 8.
1 Milman History of the Jews 3, 17—sa (20 Bog). 2 Hieron. Ep. 58 (322) Tom I, til Paulinus.
8 Hieron. Ep. 108 Tom I. * Perigrinatio Paulæ udgjør 16 Sider i Toblers Udgave af de fire ældste Pile
grime. 5 Thierry St. Jerome 2, ras—ssa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
