Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25- 1291—1879- (i). MAMLUKERNE. (2). TYRKERNE. IBRAHIM PASJA. (3). KRIMKRIGEN. 481
V*
i
2. Tyrkerne toge, under Sultan Selim, 1517 Jerusalem med hele Palæstina. —
1542 byggede Sultan Soliman den Prægtige den nuværende Bymur. — 1832 blev
Jerusalem med hele Palæstina og Syrien taget af Ibrahim Pasja, hvis Fader Mehemed
Ali, Kediv (Vicekonge) af Ægypten, havde gjort Oprør mod sin Overherre, Sultanen
i Konstantinopel. Jerusalem aabnede frivillig sine Porte. — 1834, under et Oprør mod
det ægyptiske Herredømme i Strøget omkring Jerusalem og Sikem, overrumplede Be
duinerne Jerusalem og havde det en Tid i sin Magt; men, saasnart Ibrahim nærmede
sig med Hæren, rømte Beduinerne Byen. — Ibrahims strenge Styrelse skaffede Ro
og Sikkerhed i Landet; men Ægypternes Herredømme blev af kort Varighed. En
engelsk-russisk-østerrigsk-tyrkisk Flaade tog 1840 Akka (Ptolemais), Ibrahim fik fra de
nævnte Magter Befaling til at vende hjem igjen, og Syrien og Palæstina bleve givne
tilbage til Tyrkernes usle Styrelse.
3. Korsfarerne ombyggede 1130 den Hellige Gravs Kirke og Golgatakirken
og bragte Graven, Golgata, Stedet, hvor Korset var fundet, og andre hellige Steder
under eet Tag. Derved fremkom den endnu staaende, uregelmæssige Bygning, som ikke
har ringeste Lighed med de fire særskilte Kirker, som Arkulf (697) og Munken Bernhard
(870) have beskrevet. — En stor Del af Kirken blev 1808 fortæret ved en voldsom
Ildebrand. Den blev sat istand af Grækerne, men hverken grundigt eller smagfuldt 5
den store Kuppel, der hvælver sig over det Kapel, som er bygget over Kristi Grav,
truer med at styrte sammen, og Kalken drysser ned fra den. Det har ikke manglet
paa Tilbud om at sætte Kuplen istand. Frankrige, der siden Karl den Store (f 814)
har været Latinernes eller de Romerskkatolskes Beskytter, og Rusland, der arbeider paa
at blive de Græskkatolskes Beskytter sammesteds, have begge mer end gjerne, villet
bære Omkostningerne; men det ene Land faar ikke Lov for det andet; thi den Del af
Kirken, over hvilken Kuplen hvælver sig, er fælles Eiendom for fem katolske Bekjen
delser — den græske, romerske, armeniske, syriske og koptiske — som hver eier sin
Del af den øvrige Kirke; den Troesbekjendelse, som fik Æren af at bære Omkostnin
gerne ved Istandsættelsen af Kuplen, vilde let faa Udseende af at have skaffet sig
Overhøihed over denne fælles Eiendom. — 1852 tilkjendte Sultanen som Overherre, paa
Frankriges Begjæring, Latinerne en vis Overhøihed over den Hellige Grav og nogle
andre hellige Steder i Palæstina. Herover bleve Grækerne iversyge, Rusland greb
Leiligheden til at optræde som deres Beskytter, og Enden blev Krimkrigen, 1853—
1856. — Striden om de hellige Steder blev ikke afgjprt ved Freden i Paris 1856.
Man havde Grund til at frygte for, at Rusland vilde nytte Frankriges sunkne
Magt efter Krigen med Tyskland (1870—1871) til at styrke og udvide sin Indflydelse
i Palæstina. Men England, som vilde forekomme Ruslands Overgreb i Asia, sluttede,
under Stormagternes Forhandlinger i Berlin 1878, med Tyrkiet et Forbund, der skal
sikre den afmægtige Stat dens Lande i Asia, mod at England faar Tilsyn med Sty
relsen. Palæstina er saaledes nu stillet under Englands Varetægt.
Vogt: Det Hellige Land. gj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
