Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 OFIR
\
østre Arm af det Røde Hav, ere de sindige Fortolkere enige i, at det maa søges enten
i Arabien eller i Øst-Afrika eller i Indien. Nærmest ligger det at søge Ofir i Syd-
Arabien, ved Bab-el-Mandeb Strædet, som efter i Mos. 10, 29 og 1 Krøn. 1, 23 blev
Joktaniden Ofirs Hjemstavn. Men mod Arabien taler: 1) De Varer, som Skibene hen
tede, høre ikke hjemme i Arabien. Vel maa man efter fire græske og romerske For
fattere, blandt dem Plinius 1, og nogle Steder i Bibelen, hvor der tales om Sjebas
Guld2, medgive, at der fandtes Guld i Arabien, skjønt det nu ikke er fundet; men de
øvrige Varer høre ikke hjemme der. Man maatte saaledes ty til den Forklaring, at
Ofir ikke var Hjemlandet for disse Varer, men drev Mellemhandel med dem. 2) Va
righeden af Reisen, tre Aar, er for lang til en saa kort Vei. — For Indien taler:
1) Sofir er et koptisk Navn for Indien, og Sofira er det Ord, som Septuaginta og Jo
sefus bruge for Ofir. Efter Josefus laa »det fordums Sofira«, som nu kaldes Guld
land (Chersonesus Aurea d: Halvøen Malakka) i Indien 3. 2) De Varer, som Skibene
hentede hjem fra Ofir, ere alle indiske; paa Guld har Indien rigtignok aldrig været
rigt; men des rigere er det paa Elfenben og kostbare Stene; Paafuglen stammer der
frå, og Sandeltræet gror kun der. 3) Varigheden af Reisen, tre Aar, er efter Skibs
fartens Udvikling paa den Tid meget rimelig, navnlig hvis Ofir lægges saa langt mod
Øst som- til Malakka. 4) De eiendommelige Ord, som ere oversatte ved Aber og
Paafugle, ere ikke af semitisk Oprindelse, men indiske og endnu i Brug paa Ceylon*.
(Dette Bevis har dog, efter de nyeste Forskninger, tabt sin Kraft; se strax neden
f).
or — For Øst-Afrika taler: 1) Sofala, hvis Navn ligesom Sofir minder om Ofir,
er overmaade rigt paa Guld, Diamanter og Elfenben, medens det rigtignok ikke
har Paafugle og Sandeltræ, og det er en vigtig Indvending. 2) Carl Mauch har
1871, under 200 14’ sydlig Brede og 40 geogr. M. ret i Vest for Havnen Sofala,
opdaget Levninger af vældige Mure, 30 Fod høie og 15 Fod brede, byggede af Gra
nit uden Cement, med udhugget Arbeide. Længre mod Syd opdagede han Levnin
ger af en labyrintagtig Bygning, maaske en Stormandsbolig. De ere ældre end Por
tugisernes og Arabernes Herredømme, maaske af fønicisk Oprindelse. 3) Varigheden
af Reisen, tre Aar, passer paa Afstanden. 4) De eiendommelige Ord paa Aber og
og Paafugle, som hidtil troedes at være af indisk Sprogæt, ere nys fundne i hierogly
fiske Indskrifter og kunne ligesaa let være semitiske som indiske 5.
Baade mod Indien og Sofala taler, at Ofir efter 1 Mos. 10, 29 og I Krøn. 1, 23
oprindelig maa søges i Syd-Arabien. Enten har der været to Strøg med Navnet Ofir,
eller Ofir var i Tidens Løb blevet Udtryk for et fjernt Handelsland.
Efter Ovenstaaende maa det Ofir, som omtales under og efter Salomo, søges i
Indien eller Sofala. Da Paafuglen og Sandeltræet, som hentedes fra Ofir, have Indien
til Hjemland, faar Ofir — indtil videre — søges der.
1 Plin. Hist. Nat. 6, m. For Ex. Sal. 72, 16. 8 Jos. Hist. 8. e. *. * Gesen. Thes. 3, i*>9.
150». Smiths Dict. under Peacock. 5 Kalkars Theolog. Tidsskrift. 1873. S. 427—433. København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
