Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 SINAI,
sædet blev forlagt til Katarina-Klosteret, dog maaske ikke før Slutningen af iode Aar
hundrede. Jorius, Biskop i Sinai, skal være død 1033. — Ved disse Tider stod Bi
skoppen af Sinai umiddelbart under, Patriarken af Jerusalem.
I de første Aarhundreder levede de Kristne paa Sinai i stadig Frygt for Sarace
nerne, o: Nabatæerne, som rimeligvis stammede fra Ismaels ældste Søn Nabajot 1, og
hvis Hovedsæde var Petra i Idumæa. — JusHnian, der kom paa Tronen 527, skaffede
Fred og Sikkerhed, indtil 627, da Muhammed i egen Person tog Arabia Petræa; fra
den Stund have Eneboerne og Munkene i Sinai Kloster levet i stadig Frygt for Be
duinerne. — I iode Aarhundrede skulle Munkene have flygtet til et Bjerg Latrum for
at redde Livet. — I Begyndelsen af ute Aarhundrede levede i Klosteret en Helgen,
Munken Simeon, der var kyndig i det ægyptiske, assyriske, arabiske, græske og la
tinske Sprog. Han kom 1027 til Europa, førte med sig Relikvier af den hellige Kata
rina og samlede Gåver til Klosteret. —Da Balduin I, Konge af Jerusalem, 1116 gjorde
en Udflugt til Byen Akaba og ytrede, at han vilde gjæste Sinai, bade Munkene ham
om at opgive dette Forsæt, for ikke ved dette Skridt at udsætte dem for Mistanke og
Fare fra deres muhammedanske Herrer.
Benjamin fra Tudela, som 1168 var paa Sinai, skriver, at syriske Kristne have
en Helligdom paa Bjergets Top; ved Bjergets Fod er en stor Landsby. Indbyggerne,
som tale Kaldaisk, kalde det Tur Sinai (a: Bjerget Sinai) 2.
Af ovennævnte Kjendsgjerninger fremgaar, at der fra Begyndelsen af fjerde Aar
hundrede opstod paa Halvøen et kristent Samfund, som trods flere Ulykker trivedes godt.
Levninger af de mange Klostre, Kapeller og Eneboerhjem, som ere at se paa mange
Steder, vidne i samme Retning og styrke Overleveringen i Klosteret, at, da Muham
medanerne toge Halvøen, boede 6—7000 Munke paa Sinai 3.
Efter Korstogene har man først Efterretninger af John Maundeville (1322), som
fortæller, at Klosteret er stærkt bygget og forsynet med Jernporte af Frygt for vilde
Dyr* —I Midten af 14de Aarhundrede stode Munkene, 400 i Tal, under en Erkebiskop.
Munkene sendte Dadler og Trækul til Torvet i Kairo og hentede tilbage Fødemidler for
sig og Pilegrime. — Burckhardt (1812) fandt i Klosteret et Forlig’mellem Brødrene
og Beduinerne fra 1398, som viser, at paa den Tid fandtes, foruden det store Kloster,
sex andre Klostre og en Mængde Kapeller og Eneboerhjem. — I 15de Aarhundrede
boede Munke i et Kloster i Feiran. — Efter en Optegnelse fra 1643 var dengang bare
det store Kloster tilbage; det havde Eiendele i Feiran, Tor og andre frugtbare Dale.
— 1483 levede 80 Munke i det store Kloster; 1546 var der 60; 1565 stod Klosteret
en Tid øde. 100 Aar senere levede der 100 Munke; nu skifter Tallet mellem 20 og
30, mest Grækere.
1 1 Mos. 25, is. 9 Early Travels 123. 8 Rob. Pal. I, 207—jo». Ordnance Survey Part I, S. 201
* Early Travels 157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
