Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
681
MØDER. OMRAADE. LILLE SANHEDRIN. UNDERRETTEN. HISTORIE.
«
da Herodes nedrev Serubabels Tempel. — 40 Aar før Templets Forstyrrelse ved Titus,
samme Aar, som Synedriet tabte Retten til at aflive, blev Forsamlingsstedet flyttet fra
Gazit-Hallen til en anden Hal, som ogsaa laa paa Moria.
Synedriet var samlet hver Dag undtagen Sabbaten og Festdagene; det traadte
sammen, efterat Lammet Var ofret paa Brændofferalteret i Forgaarden om Morgenen,
og det skiltes, efterat Lammet var ofret mellem »de tyende Aftener* 1 ; alle Synedrister
kunne dog ikke have været samlede den hele Dag. — Det var mod Loven, baade fra
Stedets og Tidens Side, at Kajafas kaldte Synedriet sammen i sin Gaard til Møde om
Natten.
4. Omraade. Synedriet var øverste Domstol baade i Religions- og i Retssager. Det
havde at fortolke Loven, at dømme en hel Stammes Frafald fra Loven, i Ypperste
præsten, falske Lærere og falske Profeter, at dømme i Sager om Gudsdyrkelsen, Hor,
o. s. v. — Synedriets Magt maa have strakt sig udenfor Palæstina; thi efter Aps Gjr. 9, 2
fik Savl Breve fra Ypperstepræsten til Synagogerne i Damaskus med Fuldmagt til at
gribe de Jøder, Mænd og Kvinder, som-havde taget ved den kristne Tro, og føre dem
bundne til Jerusalem.
Forhøret lededes paa den mildeste Maade. Som Grundsætning var opstillet:
»Synedriet har at redde, ikke at tåge Liv«. — Ingen, som var fraværende, kunde døm
mes2. — Ved Mødets Aabning føreholdt Formanden Vidnerne vel at overveie, om de
ikke havde overseet et og andet, der kunde tjene den Indstævnte til Forsvar. — De
yngste Medlemmer afgave altid først sin Stemme, for at de ikke skulde paavirkes ved
de Ældres Dom. — Til at fælde Dødsdom krævedes */» af Stemmerne. — Retterstedet
var i nogen Afstand fra Domhuset, for at den Domfældte eller et Vidne kunde faa Tid
til at mindes en ny Omstændighed. En Mand tilhest holdt ved Domhuset med et
Flag i Haanden, og i nogen Afstand holdt en anden Rytter, som gav Agt paa, om ikke
noget i sidste Øieblik kom frem til Fordel for den Domfældte. Seiv havde han Lov
til at standse fire eller fem Gange eller blive ført tilbage til Dommeren, hvis han havde
noget at sige til sit Forsvar. Til det sidste fulgtes den Domfældte af dybe, alvorlige
Tegn paa Medfølelse. — Der var i Jerusalem et Selskab af Kvinder, som lavede en
Drik, Blanding af Myrra og Eddik, som døvede den Dødsdømte 3.
5. Det Lille Sanhedrin. — I enhver By, der tæliede 120 Hushold, var op
rettet en Domstol, som i N. T. kaldes Synedrion og i Talmud det Lille Sanhedrin;
det omtales ikke af Josefus. Medlemmerne, hvis Tal var 23, valgtes af det Store San
hedrin i Jerusalem. Det Lille Sanhedrin havde ikke alene Myndighed til at dømme i
Retssager, men ogsaa i Religionssager, og kunde afsige Dødsdomnie, undtagen det
gjaldt en hel Stammes Frafald fra Loven, falsk Lære o. s. v.; saadanne Sager kunde
bare dømmes af det Store Sanhedrin. — Man kunde ikke stævne fra- det Lille til det
1 2 Mos. 29, 88—41. a 1 Joh. 7, si. 8 »Talmud« oversat fra Engelsk S. 58.
Vogt: Det Hellige Land. 86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
