Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 TARSUS.
2) 2 Krøn. 20, 36. 37, som svarer til 1 Kong. 22, 49, fortælles, at Judas Konge Josafat
forbandt sig med Israels Konge Ahasia for at bygge Skibe, som skulde gaa til Tarsis,
og de byggede Skibe i Eziongeber; men nogle Skibe bleve sønderslagne, og de kunde
ikke gaa til Tarsis. — For at komme fra Eziongeber til Tarsis, ved Middelhavet,
maatte Skibene enten, som nogle mene, have seilet rundt om det Gode Haabs For
bjerg, eller, som andre mene, først være trukne overland fra det Røde Hav til Middel
havet. Begge Meninger ere lige eventyrlige. Desuden have de Varer, som Skibene
hentede fra Tarsis, navnlig Ædelstene og Paafugle, ikke hjemme i Landene ved Mid
delhavet. — Andre have derfor tyet til den Udvei, at der var et Tarsis ved Middel
havet og et andet i samme Strøg som Ofir. Ja, dette maa vel have været 2 Krøn.’s
Mening. Men den maa afvises, da den ikke har Hjemmel andetsteds. I Tilfælde af
Strid vil Fortolkeren ikke tåge i Betænkning at give Forfatteren af Kongernes Bøger
Medhold ligeoverfor Forfatteren af Krønikernes Bøger.
Tarsis maa efter Ovenstaaende have været en By eller snarere en By med under
liggende Landskab i et Strøg ved Middelhavet, og det mod Vest. Det drev Handel
med Palæstina over Joppe og med Fønicien over Tyrus. Det udførte udhamret
Guld 1 og betalte Tyrus’s Varer med Sølv, Jern, Tin og Bly 2. — Det maa have
ligget langt borte fra disse Lande; thi Skibe, som vare byggede til Langfart, kaldtes
Tarsisskibe. — Man henvises ved Ovenstaaende til Spanien, som i ældre Tider var
rigt paa Metaller, og Plinius"s Ord: »næsten hele Spanien har Overflod paa Bly, Jern,
Kobber, Sølv og Guld« 3, ere jo som en Fortolkning til Ez. 27, 12: »Tarsis handlede
med dig (Tyrus); med Sølv, Jern, Tin og Bly betalte det dine Varer«.
I Spanien, udenfor Strædet ved Gibraltar, omkring Mundingen af Guadalquivir,
laa et Strøg, som Grækerne og Romerne kaldte Tartessis, Tartessos. Baade Beliggen
hed og Navn passe paa Tarsis. — Efter Arrian, græsk Forfatter i andet Aarhundrede
ef. Kr., var Tartessos en fønicisk Koloni4. — Efter Es. 23, 10: »far ud over dit Land,
du Tarsis’s Datter (Indbyggere); der er intet Baand ydermere (som knytter dig til
Tyrus)«, maa man slutte, at Tarsis har været afhængigt af Tyrus. — Navnet Tarsis
er rimeligvis ligesom Gadir (Cadiz), Malkat (Malaga) med flere Navne i Sydspanien,
af fønicisk (hebraisk) Rod og betyder en By eller et Strøg, der er taget med Magt.
— Udførligere Fremstilling findes i Winers Real-Worterbuch,- Kittos Cyclopædia,
Smiths Dictionary og Gesenius’s Thesaurus 3, 1315.
Tarsus, i Lilleasia, Ciliciens Hovedstad, paa en frugtbar Slette ved Kydnos, som
kløver det i to Dele, 120 Stadier fra Elvens Munding i Middelhavet, drev udbredt
Handel, var Sæde for græsk Videnskab og Kunst og overgik en Tid Aten og Alexan
dria ved sine Skoler og Lærdom af al Slags5.
1 Jr. 10, ». 8 Ez. 27, 12. 8 Plin. Hist. Nat. 3, so. 4 Arrian Anabasis 2. ie. 8. 6 Strabo
14, 678. 674.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
