Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 TIBERIAS.
som ikke blev fuldført. — Under Konstantin den Store (1\337) fik Kristendommen Indgang,
Hadrianum blev omgjort til Kirke, og en Bispestol blev oprettet. Johannes, Biskop af
Tiberias, var tilstede ved Kirkemøderne i Efesus 449 og i Kalcedon 451. — Den sidste
Biskop, som nævnes, Basilius, levede i ottende Aarhundrede. — Tiberias’s Mure bleve
istandsatte af Justinian (f 565).
Jøderne i Tiberias og omliggende Byer sluttede sig, 24,000 i Tallet, til Perser
kongen Kosroes paa hans Tog mod Jerusalem 614. (Se Jerusalem No. 21). — Kalifen
Omar tog Tiberias 637. — Wilibald (725) fortæller, at der i Tiberias var mange Kir
ker og en Synagoge 1. —Da Korsfarerne 1099 havde taget det Hellige Land, blev
Galilæa af Gotfred af Bouillon skjænket til Tankred, som tog Tiberias og byggede
sammesteds en Kirke, og Byen blev Sæde for en latinsk Biskop. — Benjamin af Tu
dela(i 173) fandt bare 50 Jøder i Tiberias; deres Formand, Rabbi Abraham, var Astronom
d: Astrolog 2. — 1187 stod det afgjørende Slag, som knuste de Kristnes Magt i Palæstina.
Slaget leveredes paa Sletten ved Salighedernes Bjerg, der ligger 1100 Fod over Gen
nesarets Sø og Tiberias, men det er, efter den største By i Nærheden, oftest kaldt Slaget
ved Tiberias. Byen overgav sig til Saladin samme Dag, som Slaget stod. (Se Hornene
ved Hattin § 8. 2. 3).
1244—1247 var Tiberias atter i de Kristnes Magt, men har siden været i Muham
medanernes Eie, naar undtages, at Franskmændene under Napoleons Tog til Syrien
1799 nogle Dage vare Herrer sammesteds 3. 1759 og end mere Nytaarsdag 1837
rystedes Tiberias i sine Grundvolde af Jordskjælv. Ved det. sidste satte af Byens 2500
Indbyggere 700, mest Jøder, Livet til. Søen skjød op, saa at en Del af Muren nu
stikker ud i Vandet, Muren styrtede paa flere Steder overende, og siden har Byen
Hgget aaben, saa at de værgeløse Indbyggere leve i stadig Skræk for Beduinerne, der
holde til paa Høiderne over Byen.
8. Tiberias er en af Jødernes fire hellige Stæder; de tre andre ere Hebron, Je
rusalem og Safed. — Jerusalem er vistnok den helligste af disse; men i eet Stykke
staar Tiberias fremmerst. Thi i Henhold til Es. 9, 1. 2 (gjengivet Matt. 4, 15. le) lære
Rabbinerne, at Messias først skal aabenbare sig ved Tiberias’s Sø, naar han kommer
for at dømme Jorderige. De Jøder, som først slutte sig til ham, skulle »sidde paa
hans høire og venstre Side«. Hans Komme fremskyndes ved Bønner, og Bønnerne i
Tiberias ere kraftigere end andetsteds. Jøderne i Tiberias faa derfor Hjælp fra Brø
drene, mest i Europa, for at kunne leve desmere for Bønnen. Intetsteds lyde Bøn
nerne for Messias’s snarlige Komme saa overlydt som i Synagogen i Tiberias 4.
9. Byen, som nu kaldes Tubarie, tæller 2000 Indbyggere, afhvilke 700 ere Jøder;
ingen Kristen er bosat der. Indbyggerne hente kun liden Næring fra den fiskerige
1 Early Travels S. 16. a Early Travels S. 88. s Robin. Pal. 3, sis—s*B. *Se Forfatterens
•Reise i det Hellige Land og Syrien* S. 31. 205—207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
