Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYRUS.
729
1
de sinaitiske Indskrifter og fortæller, at han med Følge slog Leir i Refidim, som nu
kaldes Faran. — Paa Grund af dette Sted have nogle villet gjenfinde Elim i Tor;
men, da Kosmas fra Elim kom til Faran gjennem Vadi Mukatteb, maa han tale om
et andetßaitu end det, som nu kaldes Tor. Dette nordligere Raitu er bare nævnt af
Kosmas l.
Naar Raitu blev kaldt Tor, kan Forfatteren ikke oplyse. Navnet Raitu har, som
fortalt, holdt sig blandt Grækerne.
I Klipperne ved Tor findes kristne Kapeller udhugne og nogle Eneboer-Celler.
Fra disse og mange andre Mærker slutter Palmer, at, medens Klostrene blomstrede
paa Halvøen, gik Pilegrime og Varer over Tor, som altsaa engang har været af en
vis Vigtighed 2. Nu er Tor et usselt Fiskerleie, hvis Indbyggere ere Kristne.
Tæt ved Tor ligger en større Palmelund, der eies af Katarinaklosteret paa Sinai,
som derfor holder en Opsynsmånd i Tor. — Inde i Palmelunden sprudler en varm
Kilde, over hvilken der er bygget flere Rum, som ligne de tyrkiske Badekamre. Badet
kaldes Hamman Seydna Musa o: vor Herre Mose varme Bad.
Abbas Pasja, Kediv eller Vicekonge af Ægypten,’ boede en Tid i Katarinaklosteret
paa Sinai for at rette paa sin Helbred, der var ødelagt ved Haremets Glæder. For at
gjøre Reisen mellem Klosteret og Kairo magelig, begyndte han at bygge en Vei fra Tor
gjennem Vadi Hebran til Katarinaklosteret. Veien blev aldrig fuldført. Den vankel
modige Pasja stundede-tilbage til Kairo, ;hvor han kort*efter Hjemkomsten blev myr
det af en Mamluk 1854 3.
Tyatira, i Lydien, ved Elven Lykos, sex geogr. M. nordenfor Sardes, var
en af de syv Menigheder,. til hvem Aabenbaringen er skreven 4. — Aps Gjr. 16, 14
omtales en Kvinde, en Purpurkræmmerske fra Tyatira, som i ældre Tider var kjendt
for Kunsten i at farve. Det havde flere Laug; nogle Indskrifter ere undertegnede af
»Farverne«. Farverkunsten staar endnu høit der, og ugentlig sendes en Mængde Skar
lagensklæde til Smyrna. — Byen kaldes nu Ak-Hissar eller den Hvide Borg.
1. Navn. Ælde. — Tyrus, Føniciens stolte Søstad, laa efter Strabo 200 Stadier
søndenfor Sidon 5. — Strabos Opgift, som gjælder Ny-Tyrus, svarer nøiagtig til Af
standen paa Kieperts Kart, fem geogr. M. — Byens føniciske og hebraiske Navn var
Sor eller Zor, som paa Aramæisk blev til Tura, paa Koptisk til Zar eller Tar, paa
Assyrisk til Zurra 6 og paa Græsk til Tyros. Romerne kaldte Byen Tyrus, medens en
kelte romerske Forfattere kaldte den Sara eller Sarra, hvoraf sarranus, tyrisk (Virgil
Georg. 2, 506).
Tyrus, Sor, Tura, Zar, Zurra, Sara, Sur.
1 Ordnance Survey Part i. S. 199. Anm. 5.
121—«as. * Aab. i, il. 2, is. 5 Strabo 16, 757.
a Palmer Desert 1, 222. s Palmer Desert 1, m.
6 Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 2, 667. a». 677.
Vogt: Det Hellige Land.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
