Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDGANGEN AF ÆGYPTEN. 741
a
Grænse mod Øst eller, som det heder i Bibelen, ved Enden af Ørkenen, til alle Tider
Landets naturlige Grænse.
Nu, det var ved Etam, at Israeliterne forlode Veien til Filisternes Land og vendte
om mod Syd for at gaa til Bittersøerne. Thi 2 Mos. 14, 2 heder det:] »tal til Israels
Børn, at de skulle vende om og slåa Leir foran Pi-Hakirot mellem Migdol og Ha
vet, ret overfor Baal-Zefon; der skulle I leire Eder ved Havet«. Og 4 Mos. 33, 5—7
hvor der gives en Oversigt over Vandringens Gang, og som jeg for Tydeligheds
Skyld skal meddele i Sammenhæng, fortælles Følgende: »saa brøde Israels Børn
op fra Ra’amses og leirede sig i Sukkot, fra Sukkot brøde de op og leirede sig i
Etam, som ligger paa Grænsen ef. Ørkenen. Fra Etam brøde de op og vendte om
til Pi-Hakhot, som ligger lige overfor Baal-Zefon, og de leirede sig foran Migdol.
Derpaa brøde de op fra Pi-Hakirot og gik midt igjennem Havet ind i Ørkenen, og de
vandrede tre Dagsreiser ud i Etams Ørk og leirede sig ved Mara«.
Efterat Jøderne saaledes havde vendt om, kan man tænke sig, at de have fortsat
sin Vandring sydover, enten paa Vestsiden af Bittersøerne, eller, hvad jeg er tilbøielig
til at tro, paa Østsiden af samme. Vi ville først betragte Forholdene under Forud
sætning af, at Vandringen foregik paa Vestsiden af Bittersøerne.
Har.lsraeliternes Vandring fra Raamses til Sukkot, og fra Sukkot til Etam, været
opgivet i Dagsreiser, hvilket paa Grund af Afstanden er sandsynligt, saa maa dette ogsaa
være opgivet for Resten af Veien til det Røde Hav; thi, hvis Etam, saaledes som
vi antage, laa paa Gosens østlige Grænse, saa havde Jøderne omtrent ni geogr. Mile
at vandre, indtil de kom til det Sted ved det Røde Hav, hvor Overgangen maatte
have fundet Sted, og det er neppe troligt, at et helt Folk, som er paa Vandring, kan
tilbagelægge en saa lang Strækning paa een Dag. De to første Dagsreiser vare ikke
fuldt tre Mil lange hver, og sætter man den samme Hurtighed for Vandringen mellem
Etam og det Røde Hav, vilde den have medtaget tre til fire Dage. Hvor Jøderne gik
over det Røde Hav, kan ikke siges med Sikkerhed; men man henlægger sædvanligvis
Overgangen til et Sted i Nærheden af det nuværende Suez. Maaden, hvorpaa den
skede, har været forskjelligt angivet. Man har istedetfor Miraklet villet sætte en na
turlig Forklaring ved at paavtse, at der findes et Vadested der, hvor Overgangen skal
være skeet. Men 3000 Aar ere forløbne siden den Gang, og Forholdene have i Mel
lemtiden forandret sig meget, saaledes som vi senere skulle se.
Jeg er derimod, som sagt, tilbøielig til at sætte Overgangen andetsteds, idet jeg
tror, at Jøderne toge Veien paa Østsiden af Bittersøerne. At vi overalt bare have
Dagsreiser angivne, fremgaar tydeligt af 4 Mos. 33, 5—7: »saa brede de op fra Ra amses
og leirede sig i Sukkot, og de brøde op fra Sukkot og leirede sig i Etam, og de brøde
op fra Etam og leirede sig foran Migdol«. Her ere Udtrykkene de samme og give ingen
Grund til at fortolke de to første om enkelte Dagsreiser og det sidste om en Vandring
paa flere Dage. Man maa fortolke dem ligedan, nemlig som enkelte Dagsreiser, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
