Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760 VANDRINGEN I ØRKENEN.
fæste Bopæl i Gilead og Basan, der havde rige Græsgange 1. — Opholdet paa Moabs
Øde Marker har varet 4—5 Maaneder.
Vandringen i Ørkenen nærmer sig til Enden. I det 40de Aar, i den ute Maaned,
paa den første Dag i Maaneden talte Moses til hele Israels Menighed paa Moabs Øde
Marker, mindede om Vandringen gjennem hin store og forfærdelige Ørken og Seirene
over Sion og Og2, gjentog Lovgivningen paa Sinai og udlagde den for dennySlægt 3,
forelagde for samme Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen 4, lagde Hænderne
paa Josva og indsatte ham til at føre Folket over Jordan ind i det Forjættede Land 5,
sang saa sin Afskedssang 6 og velsignede Israel 7.
Saa gjorde Moses sin sidste Vandring: han gik fra Moabs Øde Marker op paa
Nebo Bjerg, paa Pisga Top. Herren lod ham skue hele det Forjættede Land, fra
Dan til Be’erseba, og Jordansletten lige til Zoar, og fra Gileads Grænser til Havet i
Vesten. Her døde Moses; Herren begrov ham og ingen kjender hans Grav. — Mose
Gjerning var tilende: han havde ført Israel til Grænsen af det Forjættede Land. —For
at græde over Moses blev Israel endnu i 30 Dage paa Moabs Øde Marker 8.
10. Tiden for Vandringen. — 1 Kong. 6, 1 fortælles: 480 Aar efter Ud
gangen af Ægypten, i sit fjerde Regjeringsaar, begyndte Salomo at bygge Templet.
Salomo blev Konge 1020; hans fjerde Regjeringsaar falder altsaa Aar 1016. Efter
Bibelen fandt følgelig Udgangen Sted 1496 Aar f. Kr. — I sin Fortælling om Byg
ningen af Templet skriver Josefus (Hist. 8. 3. 1), at den begyndte 592 Aar efter Ud
gangen af Ægypten. Efter Josefus fandt altsaa Udgangen Sted 1608 f. Kr. — I de
ægyptiske Skrifter og Indskrifter, som hidtil ere kjendte, er Israeliternes Udgang af
Ægypten ikke omtalt. Men i sit Stridsskrift mod Apion (1, 29) fortæller Josefus, at
den ægyptiske Historieskriver Maneto, Overpræst i On (Heliopolis) i tredie Aarhun
drede f. Kristus, etsteds har skrevet, at Israeliterne vandrede ud, medens Amenofis var
Konge. Dette, siger Josefus, er falsk. Tetmosis var Konge, da Israeliterne vandrede
ud. — Efter Lieblein regjerede det 18de ægyytiske Kongehus i 259 Aar, 1490—1231,
og talte 16 Konger, af hvilke der var fire, som hed Totmes, paa Græsk Tutmosis
eller Tetmosis, og ligeledes fire, som hed Amenhotep, paa Græsk Amenons. Den
første Konge med Navnet Totmes regjerede 13 Aar, 1490—1477, °S den første Konge
med Navnet Amenhotep regjerede 21 Aar 1477—1456 9. — Hvis Tetmosis, der om
tales Apion 1, 26, er Tetmosis I, saa ville baade Josefus og Maneto nogenlunde stemme
med Bibelens Opgift (1 Kong. 6,1) om Tiden for Udvandringen. Men efter Lieblein skal
Amenofis, Apion, 1,26, være Amenhotep 111, der regjerede 37 Aar 1355—1318, og under
ham skulle Israeliterne være vandrede ud; af astronomiske Grunde sætter nemlig Lieblein
Udvandringen til 1322 10. — Efter Lepsius regjerede Amenofis I fra 1659—1646 °S
1 4 Mos. 36. f 5 Mos. I—4. s 5 Mos. 5 Hg. * 5 Mos. 28. 30. 5 5 Mos. 31. 6 5 Mos. 32.
7 5 Mos. 33. 8 5 Mos. 34. 9 Lieblein Ægypt. Chronologie S. 139. 10 Lieblein Ægypt. Chronologie
S. 116—117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
