Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hvad er det for et stort lysende Legeme, vi ser?
En stor Maane som vi ikke kjender, der er 14
Gange større end vor Fuldmaane, og som tilmed staar
stille paa samme Sted?
Jo, det er Jorden!
Opholder vi os nu en Tid paa Maanen, vil vi
faa se, at den afvekslende viser de samme Facer, —
Ny, Halvjord, Næ, som vi kjender saa vel fra vore
egne maanelyse Nætter, men paa samme Sted staar
Jorden, da Maanen altid viser den samme Side mod
den. Vandrer vi om til Maanens anden Halvkugle,
vil vi aldrig faa vor skjønne Jord at se. Maanens
forskjellige Facer kommer af dens forskjellige Stillinger
til Jorden og Solen. Nåar Maanen paa sin Vei om
Jorden gaar forbi Solen, da er det Nymaane, den gaar
da enten tæt over eller tæt under Solen og vender
sin mørke Side mod os. Vi ved, at den ogsaa kan
staa lige mellem Solen og Jorden, helt op skjule
Solskiven, og da har vi total Solformørkelse. Partiel
Solformørkelse kommer af, at Maanen skygger for en
større eller mindre Del af Solskiven. Naar vi har
Fuldmaane, staar Jorden mellem Solen og Maanen,
enten lidt over eller lidt under, — træffer det til, at
vi staar i ret Linje mellem Sol og Maane, kaster vi
Skygge over Maanen og faar istand en total Maane
formørkelse. Dersom Jorden skjuler bare en Del af
Solskiven — (skjuler for Maanen) staar f. Ex. bare
med den nordlige Halvkugle mellem Sol og Maane,
ser vi en partiel Maaneformørkelse.
Jorden bruger 365 1/4 Dag for at tilbagelægge sin
Bane om Solen, Maanen bruger 27 1/2 Dag til sin Vei
om Jorden ; begge Kloder dreier sig om en Axe, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
