Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst / 15 (1920) Author: Theodor Oppermann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dets Plastik. De unge Pigers farverige Dragter virker for metalagtige, og
Marstrand er hist og og her ved Gengivelsen af deres klare Toner kommen
for højt op i Lyset, saa at den straalende Himmel virker relativ mørk. Til
Gengæld er den Hvile, som Kompositionen rummer, af stor Værdi. Den
bunder i en omhyggelig Afballancering. Bymuren med den store Træ­
gruppe danner en passende Modvægt mod Osteriets massive Bygninger og
de fjerne Bjerge. I Forgrunden indrammes det centrale Parti, det dansende
Par, ligeligt til begge Sider af glade Skikkelser i harmonisk vekslende
Grupper.

SØSTERSENGEN. Den Hirschsprungske Samling.

Hvilken Stigning, der i denne Periode var i Marstrands plastiske Følelse,
viser sig i mange af hans Tegninger, maaske mest afklaret i den dejlige,
men bedske »Efter Skriftemaalet«, med Munken, som forlader den
sønderknuste Synderinde. Alt er kun Antydninger, men alt er fortrinligt.
Munkens Skikkelse, Udnyttelsen af hans folderige Dragt er statuarisk set
overmaade vægtig; bedst er dog den sammensunkne Kvinde; hver Linie røber
præcis Følelse for Bevægelsens Rytmik, samtidig med at Stemningen, den
hjerteskærende Sorg, overalt klinger fuldtonende igennem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>