- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst /
59

(1920) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


Perlen blandt alle Marstrands kristelige Arbejder er dog den førnævnte,
her gengivne Studie til det aldrig fuldførte Billede af den fortabte Søn.
Fra Ungdommen af har Marstrand syslet med dette Motiv. Mange Løsninger
har han forsøgt, men ingen blev fuldbaaren som denne. Som Maleri
betragtet er det dejligt. Dets sparsomme Farver har en ren og klar
Samklang. Rummet er fortrinligt formet. Det store Skab giver Holdning
og lader føle Beboernes solide Velstand. Figurernes Sammenspil kan vanskeligt
tænkes mere fuldkomment. Tilsammen danner de en bevæget og
dog vel afbalanceret Helhed. Den selvretfærdige Søn, som ikke kender
Fristelsernes Mangfoldighed, og som i sin Korrekthed er absolut uforstaaende
overfor den angergivne Synder; den myndige Fader, der baade ejer
Straffens og Naadens Vælde; og endelig den sammensunkne, fortabte og genfundne
Søn er hver for sig fuldendt mesterligt karakteriserede. Dertil er Foredraget
levende; hvert Penselstrøg er energisk og træfsikkert. Hvornaar denne
Studie er malet, vides ikke med Bestemthed; det venezianske i dens
Holdning viser, at dens Tilblivelse falder efter Rejsen til Venedig; men hvorom
alting er, intet andet af Marstrands Arbejder giver et saa rigt og skønt
Indblik i hans Sjæls Storhed.

illustration placeholder
DEN STORE NADVERE, LUC. 14, 15—24.
Statens Museum for Kunst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:42:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wmarstrand/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free