Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indi hende laa saa den tanke og luret: Kanske
jeg ikke magter det — kanske det var
ubesin-digt af mig at ta hende for godt — jeg kunde
jo tat hende paa prøve. — Men hun nævnte
aldrig noget til professoren om disse sine
anfægtelser, og næste morgen, naar Thekla paa
sine bare ben kom labbende ind fra sit værelse,
krøb op i hendes seng, tog hendes øine op
med sine smaa fingre og sa: «Mor skal ikke
være død — mor skal lukke op øinene,»
saa syntes fru Rothe, hun var deilig, og at livet
var blet ligesom rigere.
Da Thekla var tre aar, kom fru Rothe en
dag glædesstraalende ind til professoren: «Du
— jeg har opdaget, at Thekla har en stærk
fantasi — ved du, jeg kommer ind til hende,
hun sad ganske alene og holdt sin dukke høit
i veiret, mens hun storgræd og raabte: «Han
skal ikke ta dig» — saa trodde hun, at dukken
var ræd den lille lodne bjørn, hun fik til jul
— var det ikke mærkeligt?»
«Det kan jeg ikke afgjøre,» sa professoren
høitidelig, «jeg tror bare at ha bemærket, at
barnet har stærke følelser.»
«Ja fiskeblod er det vistnok ikke i hende,»
sa fru Renny og lo.
Et par aar efter saa hun en hest løbe løbsk.
Hun sa ikke stort, men iagttog det hele opstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
