Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Er professorinden saa tidlig paafærde?»
«Ja vi skal med dampskib nedover fjorden.»
Da de sad ombord, sa Thekla: «Hvorfor
skulde du si, at vi skulde nedover fjorden?»
Fru Rothe saa betuttet ud: «Jeg kan aldrig
skjule noget.»
fDu kan godt skjule det, du vil.»
Taarerne kom fru Rothe i øinene, hun gik
ned i salonen for at faa et glas vand. Thekla
saa, at hun græd, men fulgte hende ikke.
Den lette søndenbris la dampskibsrøgen
som en ret stribe ud i den lyse luft, fjorden
gik smaakruset og spillende blaa ind mod
land, hvor de fine lysegrønne birke lyste op
i den mørke skog opefter fjeldsiden. Nogen
mennesker maatte alt være flyttet ud til sine
sommerboliger, en kunde fra dampskibet se
vinduer og verandadøre staa aabne, gardinerne
viftet ud og ind i søndenvinden. Al ting var
ligesom saa lyst og let, om det saa bare var
dampskibsdækket lyste det og skinnet hvidt.
Der var faa mennesker ombord, en ung
far og en ung mor med et lidet barn, som de
viste al ting paa land, snakket høit og lo.
Alle mennesker er glade, tænkte Thekla,
det er bare jeg, som er fortvilet — aa alle
veninderne, alle de, hun kjendte, havde sin
rigtige far og mor — og tænk hendes rigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
