Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var uden bevidsthed, da de fik ham ombord.
Ti minutter efter stod han paa dækket og lodset
briggen ind, men fra den tid haltet han svært,
hoften havde faat en skade, som ingen doktor
kunde reparere.
Men naar lods Ursgaard haltet sig gjennem
byens gader med det store ansigt, brunbeiset
af sol og vind, af storm og sjø, gik folk helst
lidt afveien for ham. Han var ikke netop
noget grei og ligetil at komme ud af det med,
vrien kunde en ikke kalde ham heller, men
sta og steil som berget, huset hans stod paa.
Havde han sat sig paa noget, skulde det gaa,
om det gik gjennem svarte fjeldet.
Mange ord var der ikke i ham. Da han
mistet konen for nogen aar siden, haltet han
lige ubevægelig bag hendes kiste. «Det er et
minde dette ogsaa» — var det eneste, han sa
til præsten, der gik ved siden af ham.
Siden konens død havde de to, far og søn,
stelt alene i huset deroppe paa berget. Folk,
som kom derop, sa, at det var mærkelig
ordentlig og rent for mandfolkstel at være. De trodde
helst, dette skyldtes faderen. De havde ikke
rigtig tro til Jakob, som lignet mere paa
moderen. Hun havde været usædvanlig vakker,
men noget tag i hende havde det ikke været.
Han havde ikke netop nogen gaver, han Jakob,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
