Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hun havde været gift nogen dage, syntes
hun dog, at hun maatte pakke sit toi op. Men
hvor ialverden skulde hun gjore af det. Det
var hlot det ene store loftskammer ovenpaa,
men der skulde de jo baade bo, spise og sove
og ha alt sit stel. Tilogmed koge paa den lille
kogeovn borte i krogen.
Og udenfor døren var det bare det store
loft, hvor en saa tagstenene gjennem
spærreloftet. Hun lo høit, det var ikke et rum
nogensteds at hænge en kjole i.
Naa ja, saa fik hun ha det altsammen i
sin store kuffert. Pyt san!
Den første gang Jakob var ude paa fiske
med faderen, en uges tid efter at Thekla var
flyttet derop, fik hun lyst til at skrive til sin
mor i hytten. Det jublet indi hende, da hun
skrev:
«Nu er jeg ligesom du, mor. En fattig
kjærring til en fattig gut. Men jeg har det
simplere end du, hare et eneste kammer, og
nu har vi bare spist kaffe og brød i tre dage
— nu kan de ha pengene og finheden og
hele herligheden for mig, jeg skal ikke krydse
dem mere, jeg. Det lugter hovmod af dem
alle sammen.»
Slig skrev hun i et slags yr frihedsfølelse
for alle haand. Hun var rød og ophidset, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
