Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det fruentimmeret der,» den store finger
pegte fremdeles, «som har klænget sig ind
paa dig, gjør os til bespottelse for folk — aa
er det du vil, spor jeg — er det socialist,
du er?»
«De forstaar ikke Deres eget bedste,
Urs-gaard,» sa bun koldt.
«Saa du vil lære mig, du — men jeg skal
lære dig, jeg» — han hævet sig paa sit friske
ben, ban blev en hel haandsbredde høiere,
kom lige hen til hende og satte sin brune,
tjærede næve op i hendes ansigt.
«Gjør alle folk lige, du — og otte dage
efter er de ulige igjen — nei hvad er det, som
det kommer an paa i væra, tror du? Jeg
skal si dig det, jeg. Det er at være tru — tru
i sit arbeid — og tru i sin samvittighed — og
er du tru der, saa har du det bedre, om du
sidder i hytter end i kongens slot.»
Han sank igjen ned paa det korte ben og
vendte sig for at gaa, men snudde sig igjen om:
«Forresten har ingen hedt dig om at komme
hid — du fik lyst til han Jakob og kom af
dig selv — men vil du være i dette hus —
saa siger jeg, her—at denslags tul og tøis, du
kom med dernede, det vil Nils Ursgaard inte
ha indenfor sine vægger.»
Han tog fanen fra hende, brød stangen
12 — Zwilgmeyer: Thekla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
