Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hun kom op igjen, havde lian lagt sig
ned. Hun dækket over ham med et tæppe
og gav ham at drikke. Blev staaende med
vandglasset og se paa ham.
Han laa en liden stund, aabnet saa øinene
og saa paa hende:
«Hvor snild De er,» sa han og smilte.
Det slog hende, at endnu havde aldrig nogen
sagt til hende, at hun var snild.
Hun snild! Aa Gud!
«Jeg kan godt være alene nu,» sa han igjen,
«De behøver ikke at være her.»
«Jeg vil det saa gjerne,» — hun kjendte ikke
sin egen stemme.
«Tak,» — han smilte med lukkede øine.
Var det intet andet, hun kunde gjøre for
ham end staa her med dette fattige glas
vand.
«Nu er det over,» sa han pludselig og reiste
sig op, «jeg faar slige anfald undertiden,
undskyld, at jeg har været Dem til besvær — det
pleier ikke komme saa ofte,» — han smilte
igjen:
«Tak.»
«Ikke tak mig,» sa hun, vendte sig og gik
saa hastig ud af døren, at glasset med vand,
hun endnu holdt i haanden, skvalpet over.
Da hun gik ned ad trappen, fordreiet hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
