- Project Runeberg -  Under åben Himmel /
13

(1908) [MARC] Author: Valdemar Rørdam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jægerliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selv her i det dyrkede Danmark
henkaster de fri Dyrs Spor
i det duggede Græs, i det visne Løv
og i Markernes muldsorte Jord
med lunefuldt skiftende Lønskrift
den Lov, som alt Levende lyder.
Jeg brødløse Broder af Blicher,
den er det, jeg elsker og tyder.
Og ser jeg en Dag slet intet
af vinget og firføddet Vildt,
det er opløst i Luft eller sunket i Jord
tro ikke, den Dag er spildt!
En Skovmus piber, dær smuttede den,
så rapt som Skyggen af en Svale,
og Solsorten fløjter og skingrer
igennem de kratgule Dale.
Det synger og ler i mit Hjerte,
når Solsorten skingrer og fløjter;
mit Sind, det gror med den grønne Rug
på Hovmarkens bugede Højder;
og Blæsten stryger min svedige Hud
med sin Friskhed af Bølger og Strand
jovist er der dejligt i Danmark,
i Blæstens og Skyernes Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:03:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/abenhimm/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free