Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjulnielspeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjulnielspeter lurede ved bitte Rren Butik.
Døren stod på Klem, og de hvellede som Griser,
Folkene fra Gården, om Femkort sidste Stik,
Brændevin og Tøser og mogbeskidte Viser.
»Skidt og Mog og Fanden og hans Oldemor det hele!
Kom så, Tyras, hinter! Vi har nok af de Dele.«
Hjulnielspeter åbnede sit rustne Gevær,
ladede og lukkede og hev det tilrette.
Skyggerne lå sortblå fra Markvejens Trær,
Fuldmånen lyste på den snelagte Slette;
spejlslebne Slædespor glimtede og glitrede,
Sneen, hvor han trådte, skreg frostkoldt og knitrede.
Hjulnielspeter stamped i den blikstille Skov;
højt op under Månen i Storskovens Toppe
øjnede han Fuglene, som sad dær og sov, .
hvæsende i Søvne; de vendte sig deroppe.
Plask! En allerhelvedes Allarm. De dumme Krager!
Sne faldt fra Kvistene i nævestore Flager.
Hjulnielspeter skævede til Enggårdens Port,
lurede bag Hæsset. Var Danskedoggen vågen?
Nej. — Frisk Mod, Antonius, hvad ondt har du gjort?
Lygten er Vorherres; pænt lyser den i Tågen.
Nu kuns liså stille her norden om de Grave,
Banelinjen dæk, og så Hanerne ilave.
’i t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
