Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blåvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og da jeg kom til hin Skrænt i Vest,
hvor jeg mødte min Broder, den salte Blæst
og milevidt udstrakt foran mig såe
kun grønnende Enge og blinkende Å,
da kunde jeg både ha leet og grædt.
Mit Åndedrag, det blev så let,
uvirkeligt alt hvad jeg led og sled,
det at vandre den eneste Virkelighed.
At vandre som jeg vandrede her
med Blæsten og med den Fuglehær,
der over Engene sank som en Sky,
og glimtende steg, og slog ned påny,
for at stryge så lavt over Tuer og Næs,
at næsten de rørte det grønne Græs
med de sitrende Vinger, brune og grå,
allevegne hvorhen jeg såe.
Der fløjtede Hjejle, der skræppede And,
og Kliren peb langs rindende Vand,
og gennem Fuglenes Flugt og Fald
lød Hundens Piasken og Bøssens Knald,
og jeg gik som en Gud gennem Enge og Kær
i Blæst og Solskin og alslags Vær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
