Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Tør jeg være saa fri at spørge, sagde han
efter en lille Pavse: — hvem det smukke
Halstørklæde er bestemt til?
Marfa Timofejevna kastede et hurtigt Blik hen
paa ham.
— Det er til En, svarede hun: — som aldrig løber
med Sladder og ikke agerer snedig og heller ikke laver
Historier .. dersom der i det Hele taget findes
saadan en Mand her paa Jorden. Jeg kjender Fedja og
ved, hvordan han er; hans eneste Fejl er, at han har
forkjælet sin Kone. Og saa giftede han sig ogsaa
af Inklination ...., og disse Inklinationsgiftermaal
fører aldrig til noget Ordenligt, tilføjede den Gamle og
skævede hen til Marja Dmitrievna, og rejste sig op
fra sin Stol. — Men nu kan Du styre dit Mod paa
hvem Du vil, Bedste .. paa mig med, hvis Du har
Lyst; jeg trækker mig tilbage, jeg ønsker ikke at
genere.
Og Marfa Timofejevna gik ud af Stuen.
— Saadan er hun altid! sagde Marja
Dmitrievna og fulgte Tanten med Øjnene: — altid!
— Naa, det er hendes Alder, der er Skyld i
det! Det er der jo ikke Noget at sige til!
bemærkede Gedeonovsky. — Hun sagde Noget om at
agere, om at forstille sig. Men hvem gjør ikke dét
nutildags? Det er Noget, Tiden fører med sig. En
Ven af mig, en meget respektabel Mand — og, det
maa jeg dog tilføje, en Mand, som ingenlunde var
saa langt nede i Rangen endda, — plejede at sige, at
nutildags turde ikke engang en Høne gaa hen til
Ædetruget uden at forstille sig, ... den maatte altid
tænke paa, hvordan den skulde kunne liste sig hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
