Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
synes virkelig ogsaa, hun er for god til Panschin.
Skjøndt, hvad skulde der egenlig være at udsætte
paa ham? Bah, jeg er nok ikke langt fra at sidde
og fantasere! Hun vil gaa den Vej, de Allesammen
gaar! . . . Det er det Bedste, jeg ser at faa mig en
lille Lur!« Og han lukkede Øjnene.
Sove kunde han ikke; men han sank hen i
denne halvvaagne Blunden, som alle Rejsende kjender
saa godt. Billeder fra Fortiden steg igjen op i
hans Sjæl, langsomt, uden at jage hinanden, de
dukkede frem, viskedes ud, og smeltede sammen
med helt andre Forestillinger. Han kom, Gud skal
vide hvorfor, til at tænke paa Robert Peel, og paa
Frankrigs Historie, og paa, saadan som han skulde
sejre paa Valpladsen, hvis han var Feltherre; han
syntes, han kunde høre Skud og ynkelige Skrig . . .
Hans Hoved gled ned fra Puden, han slog Øjnene
op . . . De samme Marker, den samme vide Udsigt;
Sidehestenes Sko, der var slidt blanke, blinkede
skiftevis frem gjennem Støvskyerne; Vinden tog i
Postillonens gule, under Skuldrene rødbræmmede
Skjorte, og spilede den ud. »Jeg kommer hjem i en
kjøn Forfatning,« tænkte Lavretzky ved sig selv, og
han raabte: »kjør til!« hyllede sig saa tættere ind i sin
Kappe og trykkede Hovedet dybere ind i Puden.
Det gav et Ryk i Tarantaszen: han rettede
sig ivejret og spærrede Øjnene op. Lige foran
ham, paa Skraaningen af en Bakke, laa der en
lille Landsby; tilhøjre for den, og kun et lille
Stykke derfra, saas et gammelt, ikke videre stort
Herskabshus med lukkede Skodder og en forfalden
Trappe: hele den rummelige Gaardsplads, lige fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
