Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
men ikke saa behageligt som forrige Gang. Panschin
var der; han fortalte en Mængde Træk fra sin
Udflugt og kopierede paa en højst fornøjelig Maade
de Godsejere, han fornylig var truffet sammen med.
Lavretzky lo, men Lemm sad ganske stille henne
i en Krog, rørte paa sig ligesom en Edderkop, skottede
bistert og sky omkring sig, og levede først op igjen,
da Lavretzky rejste sig for at gaa. Forresten blev han,
ogsaa efter at de var kommet op i Kaleschevognen,
ved at være sky og tilknappet og at trække sig
tilbage i sig selv; men den lune, rolige Luft, den
milde Vind, de fine Skygger, Græssets og
Birketræs-knoppernes Duft, den maaneløse, stjernebesatte
Himmels fredelige Glans, Hestenes monotone
Hovslag og Prusten, kort sagt alle Kjøreturens,
For-aarets og Nattens Tillokkelser sænkede sig ned
over den stakkels Tyskers Sjæl. — og han indledte af
sig selv en Samtale med Lavretzky.
XXII.
Han begyndte at tale om Musik, talte saa om
Lisa, og saa igjen om Musik: det lød, som om han
trak paa Ordene, hvergang han talte om Lisa.
Lavretzky ledte Samtalen hen paa hans
Kompositioner og gjorde ham, halvt i Spøg, det Forslag, at
han skulde skrive en Libretto til ham.
— Hm, en Libretto 1 svarede Lemm: — nej,
dét er ikke noget for mig; jeg har ikke længer
den Ild i mig, den sprudlende Begejstring, som
udkræves til at skrive en Opera; jeg har ingen
Kraft længer I . . . Dersom jeg skulde komponere
Noget mere, saa vilde jeg indskrænke mig til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
