Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
vencke om; han bad ham bønligt tage sig alvorligt
af sine Bønders Stilling, anførte sig selv som et
Exempel til Efterlignelse, og forsikrede, at han var
blevet luttret i Ulykkens Smeltedigel — kaldte sig
saa et Par Gange et lykkeligt Menneske, og
sammenlignede sig med Fuglene under Himlen og
Liljerne paa Marken . . .
— Det maa da ialfald være en af de sorte
Liljer! bemærkede Lavretzky.
— Aa, Bro’erlil, lad blot være at spille
Aristokraten ! svarede Mikalevitsch trohjertet: — tak Du
heller Din Gud for, at der ogsaa i dine Aarer flyder
ærligt, plebejisk Blod. Men jeg mærker, at det, Du
for Øjeblikket trænger til, det er et rent,
overjordisk Væsen, som kan rive Dig ud af din Apa’hi.
— Tak skal Du have, Broerlil, indvendte
Lavretzky: — jeg har faaet nok af de overjordiske
Væsner.
— Ti stille, Ciniker! raabte Mikalevitsch, og
udtalte efter lillerussisk Skik y’et halvvejs som et i.
— Cyniker, rettede Lavretzky ham.
— Ja netop Ciniker! gjentog Mikalevitsch.
Endnu dengang han sad i Tarantaszen, hvor
man iforvejen havde anbragt hans flade, gule og
forbavsende lette Læder-Vadsæk, blev han ved at
tale; indhyllet i en Slags spansk Kappe — hvis
Krave var blevet rødbrun, og hvor et Par Løvekløer
af Kobber gjorde Tjeneste som Hægter — udviklede
han sine Anskuelser om Ruslands Fremtid og slog
ud i Luften med den solbrændte Haand, som om
han udsaaede Frø til et fremtidigt Velvære. Endelig
satte Hestene sig i Gang . . . »Tænk paa mine sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
