Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
— Som min Slægtning?
— Ja, hvis jeg ikke tager fejl, saa er jeg en
Slags Onkel til Dem.
— Vladimir Nikolaitsch har et godt Hjerte,
sagde Lisa: — Han er dannet; Mama holder meget
af ham.
— Og De selv, holder De ogsaa af ham?
— Han er et bravt Menneske,.. . hvorfor skulde
jeg ikke holde af ham?
— Naa — aa! sagde Lavretzky, og tav. Der
fløj et halvt bedrøvet, halvt spottende Udtryk over
hans Ansigt. Hans ufravendte Blik gjorde Lisa
• forvirret, men hun blev ved at smile. — Naa, Gud
give Dem Lykke! mumlede han endelig, som om
han talte til sig selv, ... og vendte Hovedet til den
anden Side.
Der fo’r en svag Rødme op i Lisas Kinder.
— De tager fejl, Fedor Ivanitsch, sagde hun:
— dersom De tror . . . Men synes De ikke om
Vladimir Nikolaitsch? spurgte hun pludselig.
— Nej, jeg synes ikke om ham.
— Og hvorfor ikke?
— Det forekommer mig, at han netop mangler
Hjerte.
Lisa holdt op at smile.
— De er vant til at bedømme Menneskene
strengt, sagde hun efter en længere Pavse.
— Nej, slet ikke. Hvad Ret skulde ogsaa jeg,
som selv i saa høj Grad trænger til Overbærenhed,
have til at fælde strenge Domme over Andre?
Eller har De maaske glemt, at Dagdriverne . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
