Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
XXIX.
Marja Dmitrievna tog ikke synderlig venligt
mod Lavretzky, da han kom igjen næste Dag. »Det
lader til at blive en Vane hos ham!« tænkte hun.
Personligt syntes hun ikke videre godt om ham, og
desuden havde Panschin, som hun altid lod sig
paavirke af, den foregaaende Aften rost ham paa en
ret lumsk og nedsættende Maade. Da hun ikke
betragtede Lavretzky som en Fremmed og ikke
ansaa det for nødvendigt at gjøre Ophævelser
overfor en Slægtning, ja næsten en Husfælle, var der
ikke gaaet en halv Time, før han allerede spadserede
med Lisa frem og tilbage nede i en af Havens
Alleer. Lenotschka. og Schurotschka løb nogle
Skridt borte fra dem og legede Tagfat rundt om
et Blomsterbed.
Lisa var rolig, som hun plejede, men paafaldende
bleg. Hun trak Avisen, der var lagt flere Gange
sammen, op af Lommen, og rakte Lavretzky den.
— Det er forfærdeligt! sagde hun.
Han svarede ikke.
— Men maaske det ikke er sandt 1 tilføjede hun.
— Derfor bad jeg Dem ogsaa lade være at tale
derom.
Hun gik et Par Skridt videre.
— Men ... er De ikke bedrøvet? ikke det
Allermindste? begyndte hun.
— Jeg véd ikke selv, hvad det er, jeg føler,
svarede hati.
— De har dog engang . . . elsket hendel
— Ja, jeg har elsket hende!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
