Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Han søgte at lede Samtalen hen paa Stjernehimlens
Pragt og paa Schuberts Musik, . . men det vilde
Altsammen ikke hjælpe. Det endte saa med, at han
foreslog Marja Dmitrievna at spille et Parti Piquet.
— Gud! paa saadan en Aften som iaften!
læspede hun sagte . . og gav Ordre til at bringe
Kortene.
Med et Smæld rev Panschin Omslaget af et
nyt Spil Kort, medens Lisa og Lavretzky —
ligesom efter Aftale — rejste sig og satte sig hen til
Marfa Timofejevna. De følte sig Begge saa vel
tilmode, saa de endog var bange for at blive
siddende alene hos hinanden, — og samtidig fornam
de Begge, at den Forvirring, der havde været over
dem de sidste Dage, var nu forsvundet og vilde
ikke mere vende tilbage. . . . Den Gamle klappede
Lavretzky sagte paa Kinden, blinkede listigt til
ham, rystede et Par Gange paa Hovedet, og
mumlede: »Det var godt gjort! Du satte ordenlig den
Vigtigpeter Stolen for Døren.«–Der var blevet
ganske stille i Stuen; man hørte kun Voxlysenes
sagte Sprutten, nu og da et lille Slag med Haanden
i Bordet, eller et Udbrud, eller en Optælling af
Points, og saa — Nattergalens mægtige, næsten
overmodigt klangfulde Slag, der lig en bred
Bølge, sammen med den af Dugg-mættede friske
Luft, vældede gjennem Vinduet ind i Stuen.
XXIV.
Under Lavretzkys og Panschins Disput var der
ikke kommet en Stavelse over Lisas Læber; men
hun havde opmærksomt fulgt Samtalen og havde
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
