Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•200
havt Kraft nok til at gjøre Ende paa mit Liv —
ak, Livet er mig i dette Øjeblik kun en utaalelig
Byrde! — men Tanken om min Datter, om min
Adotschka, holdt mig tilbage. Hun er her, hun sover
i Værelset ved Siden af, den lille Stakkel! hun
er træt nu . . De skal faa hende at se: hun
idetmindste er skyldfri overfor Dem, og dog saa
ulykkelig, ak, saa ulykkelig! gjentog Mme. Lavretzky og
smeltede hen i Taarer.
Lavretzky kom endelig til sig selv; fra Væggen,
som han havde lænet sig op til, vendte han sig om
mod Døren.
— De gaar? spurgte Varvara Pavlovna i en
fortvivlet Tone: — o, det er haardt af Dem! Uden
at have sagt et eneste Ord til mig, uden saameget
som at have gjort mig en Bebrejdelse! . . . Det er
forfærdeligt! . . . De dræber mig med Deres
Foragt 1
Lavretzky blev staaende.
— Hvad vil De have, jeg skal sige? spurgte
han tonløst.
— Ingenting, Ingenting! faldt hun ham hurtigt
i Talen. — Jeg véd, jeg har ikke Ret til at fordre
Noget; tro mig, jeg er ikke gaaet fra Forstanden;
jeg haaber ikke, jeg tør ikke nære det Haab, at
De vil tilgive mig; jeg vover kun at bede Dem,
om De vil befale mig, hvad De ønsker, jeg skal
gjøre, hvor De vil have, jeg skal opholde mig! Som
en Slavinde skal jeg rette mig efter Deres Ordre,
hvordan den saa end kommer til at lyde!
— Jeg har ikke Noget at befale Dem,
svarede Lavretzky, i samme Tone som før. — De véd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
