Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•202
— Eh bien. madame? spurgte hendes
Kammerjomfru (en fransk Pige, som hun havde bragt med
fra Paris), medens hun løste hendes Snørliv op.
— Eh bien, Justine, svarede Varvara Pavlovna:
— han er blevet mærkværdig gammel! Men saavidt
jeg kan skjønne, er han endnu det selvsamme
skikkelige Menneske, som han altid har været. Tag
mig mine Nat-Handsker; og læg saa den graa
højhalsede Kjole frem til mig til imorgen. Og det er
sandt! husk ogsaa Bedekoteletterrie til Ada, . . ak
ja, de er vel ikke engang til at opdrive her?!
— A la guerre comme ä la guerre! svarede
Justine, og slukkede Lyset.
XXXVII.
Lavretzky flakkede næsten to Timer omkring
i Byens Gader. Han kom til at tænke paa den
Nat, han havde tilbragt udenfor Paris’ Porte. Hans
Hjerte var nær ved at briste, og i hans forvirrede
og ligesom bedøvede Hoved blev de samme mørke,
vanvittige, ondskabsfulde Tanker ved at hvirvle
og hvirvle rundt i én Uendelighed. »Hun lever,
hun er her!« gjentog han atter og atter, og med
stedse voxende Forbavselse. Han indsaa, at Lisa
var tabt for ham. Hans Strube formelig
sammensnøredes af Raseri, .... Slaget havde ramt ham
saa forfærdelig uventet. Hvor i al Verden havde
han saa tankeløs kunnet stole paa det taabelige
Vaas, der stod i en Feuilleton, paa en Lap Papir?
»Naa og hvis jeg nu ikke havde stolet paa det?«
tænkte han: »hvad saa? Saa havde jeg ikke faaet
at vide, at Lisa elsker mig, ja hun havde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
