Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•229
til Klaveret, sagde: »assez de musique comme ca;
lad os nu passiare!« ... og lagde den ene Haand
over den anden. «Oui, assez de musique!« gjentog
Panschin livligt, og indledte en let, animeret
Konversation med hende paa Fransk. »Aldeles som i den
fineste Pariser Salon«, tænkte Marja Dmitrievna,
medens hun sad og lyttede til de adrætte,
springende Repliker. Panschin var rigtig i sit Es; hans
Øjne straalede, han var lutter Smil; i Førstningen
havde han, hvergang hans Blik mødte Marja
Dmi-trievnas, faret sig med Haanden over Ansigtet og
rynket Pande og givet nogle undertrykte Suk
fra sig: men senere ignorerede han hende fuld"
stændig og gav sig helt hen til den Nydelse, som
den halvt frivole, halvt kunstneriske Konversation
skaffede ham. Det viste sig, at Varvara Pavlovna
var Filosof paa en Hals: hun havde bestandig et
Svar paa rede Haand, kom aldrig i Forlegenhed og
var paa det Rene med alt Muligt; man kunde mærke,
at hun havde disputeret meget og hyppigt med en
Mængde dannede Mennesker. Al hendes Digten
og Tragten drejede sig om Paris. Panschin ledte
Samtalen hen paa Literatur. Hvad der gjaldt om
ham, gjaldt ogsaa om hende: hun havde kun læst
lettere fransk Lekture; George Sand vakte hendes
Uvilje, Balzac satte hun Pris paa, skjøndt han
kjedede hende, Sue og Scribe ansaa hun for
dybsindige Kjendere af det menneskelige Hjerte, og
Dumas og Féval nærede hun en høj Grad af
Respekt for; men øverst satte hun dog i sit stille
Sind Paul de Kock, skjøndt hun, naturligvis, ikke
lod hans Navn komme over sine Læber. Sandt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
