Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•233
ikke svare for Udfaldet, men jeg vil dog forsøge
det. Han har, véd De nok, megen Agtelse for mig.
Varvara Pavlovna slog langsomt Øjnene op,
saa’ paa Marja Dmitrievna og foldede Hænderne
malerisk.
— De er min Frelsens Engel, ma tante! sagde
hun i en bedrøvet Tone: — o, jeg véd ikke,
hvordan jeg skal takke Dem for al Deres Venlighed!
Men min Brøde mod Fedor Ivanitsch er altfor stor:
han kan ikke tilgive mig.
— Har De da virkelig . . . været ham . . .?
frittede Marja Dmitrievna nysgjerrigt . . .
— Spørg mig ikke! afbrød Varvara Pavlovna
hende, og slog Øjnene ned. — Jeg var ung og
letsindig . . . Det kunde heller aldrig falde mig ind at
ville forsvare mig.
— Naa men i Guds Navn, hvorfor skulde man
ikke forsøge det? Tab ikke Modet! vedblev Marja
Dmitrievna, og gjorde Mine til at ville klappe hende
paa Kinden, men kom i det Samme til at se hende
i Ansigtet — og trak Haanden til sig. »Tækkelig,
tækkelig.« tænkte hun, «men alligevel en Lionne,
en Løvinde!«
— De er upasselig? spurgte Panschin
imidlertid Lisa.
— Ja> Jeg befinder mig ikke vel.
— Jeg forstaar Dem! sagde han efter en længere
Pavse. — Ja, jeg forstaar Dem!
— PI vad mener De?
— Jeg forstaar Dem! gjentog Panschin
betydningsfuldt: han vidste ikke, hvad han ellers skulde
finde paa at sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
