Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•247
— Siig til hende, min Ven, at for Øjeblikket
kan jeg ikke, svarede Fedor Ivanitsch.
— Hun har befalet, at jeg skulde bede Dem
meget indstændigt, vedblev Tjeneren: hun befalede
mig at sige, at hun var ene.
— Er de Fremmede da allerede taget bort?
spurgte Lavretzky.
— Ja de er, Herre, svarede Tjeneren med et
bredt Smil.
Lavretzky trak paa Skuldrene, og fulgte med ham.
XLIII.
Marja Dmitrievna sad alene inde i sit Kabinet,
i en Lænestol ä la Voltaire, og lugtede til en Flakon
med Eau de Cologne; paa et Bord ved Siden af
hende stod der et Glas Vand med Fleur d’orange i.
Hun var nervøs og lod til at være ængstelig.
Lavretzky traadte ind.
— De har ønsket at tale med mig? sagde han
og bukkede koldt for hende.
— Ja, svarede Marja Dmitrievna, og hun tog
en Slurk af Glasset. — Det blev fortalt mig, at De
var gaaet op til Tante; jeg lod Dem saa bede om
at se ind til mig . . . jeg maa tale med Dem. Vil
De ikke være saa venlig at tage Plads. — Hun
gispede efter Luft. — De véd, "vedblev hun: — at
Deres Kone er kommet tilbage.
— Ja, det véd jeg, bemærkede Lavretzky.
— Naa ja, det vil sige, jeg mente: hun har
gjort Visit hos mig, og jeg har taget imod hende;
det var dét, jeg gjerne vilde tale med Dem om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
