Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•266
dit Hoved i den sorte Hætte! Herre, Du min Gud
og Skaber, barmhjertige Himmel . . !
Og Marfa Timofejevna brast i Graad og græd
bitterligt.
Lisa trøstede hende, tørte hendes Taarer bort,
græd selv, men blev urokkelig ved sit Forsæt. I
sin Fortvivlelse greb Marfa Timofejevna til Trudsler:
hun vilde fortælle det Hele til Moderen . . men
dét hjalp heller ikke. Kun efter den Gamles
indtrængende Bønner indvilligede Lisa i at opsætte
Udførelsen af sit Forehavende et halvt Aar; til
Gjengjæld maatte saa Marfa Timofejevna give hende
sit Æresord paa, at hun selv vilde hjælpe hende og
søge at skaffe Moderens Tilladelse, dersom Lisa
efter det halve Aars Forløb ikke havde skiftet
Beslutning.
Da det begyndte at blive koldt, rejste Varvara
Pavlovna — tiltrods for sit Løfte om for bestandig
at ville trække sig tilbage fra Verden — vel
forsynet med Penge til St. Petersborg, hvor hun lejede
en beskeden, men net Lejlighed, som Panschin (der
før hende havde forladt det O . . . ske
Guvernement) havde fundet til hende. Panschin havde under
Slutningen af sit Ophold i O . . . aldeles forspildt
Marja Dmitrievnas Venskab; han var pludselig holdt
op at besøge hende, og kom slet ikke bort fra
Lavriky. Varvara Pavlovna havde gjort ham til
sin Slave, i Ordets fulde Betydning: paa anden
Maade kunde man ikke betegne hendes
uindskrænkede og ubrydelige Magt over ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
