Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•276
som er uundgaaelig nødvendigt, hvis man til det
Sidste vil blive ved at være et retskaffent Menneske:
han var hørt op at tænke paa sin personlige Velfærd,
at have egennyttige Planer for Øje. Han havde
sluttet. Fred med sig selv, og — hvorfor skulde vi
ikke tilstaa det? — han var blevet ældre, ikke blot
paa Ansigt og Legem, men ogsaa paa Sjælen.
At bevare et ungdommeligt Pljerte helt op i
Alderdommen (som Mange plejer at sige), det er
vanskeligt og næsten latterligt: Den kan allerede
prise sig lykkelig, som ikke har mistet sin Tro paa
det Gode, sin Viljeskraft og sin Virkelyst.
Lavretzky havde Grund til at være tilfreds. Han var
virkelig blevet en dygtig Landmand, som forstod
at pløje Jorden, og som anvendte sine Evner
ikke blot til egen Fordel: saavidt det stod i hans
Magt, sikrede og forbedrede han sine Bønders
Stilling. . . .
Han gik ud af Huset, ned i Haven, han
satte sig paa den lille Bænk, han kjendte saa
godt, — og fra denne dyrebare Plet, med
Udsigt til Huset, hvor han for sidste Gang
forgjæves havde strakt Armene ud efter hint
indviede Bæger, hvori Lykkens gyldent funklende Vin
perlede og skummede, . . skuede han, den ensomme
og hjemløse Vandringsmand, midt under en yngre
Slægts lystige Jublen, tilbage paa sit svundne Liv.
Hans Hjerte fyldtes af Sorg, men det følte ingen
Angst og ingen Anger: der var Noget, hati havde
Ret til at sørge over, men Intet, han behøvede at
rødme over. »Leg, vær glade, vox op, I Unge 1 tænkte
han (og der var ingen Bitterhed i hans Tanker). —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
