Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL XV
•45
Vice-konungen ägnade sig nu med ifver åt sitt kall och sökte inhämta
en allt noggrannare kännedom om landets förhållanden. På folkets
tillgifvenhet fick han röna många prof. Den 2 juni hölls ett stort fantåg af
studenterna, handelsståndet och arbetarne i Kristiania för att bringa
kronprinsparet sin hyllning. Följande sång af P. A. Jensen afsjöngs:
Velkommen, Carl, til Norges Favn
Alt ved din Hustrus Side!
Saa kjendt og kjært er her dit Navn
Som Sol ved Sommertide;
Derför — i denne Vaarkveldstund
Sprang Sangens Blomst fra Hjertets Grund;
O lad dens friske Duft da kun
Dig ind i Sjælen glide!
Vort Sangerkor har Folkemagt;
Dets Rost er Folkets Tale,
Og i dets Toner Alt er lagt,
Som kan din Sjæl husvale.
Her slutte vi, Prinds Carl, en Pagt
At stande dig til Værn og Vagt,
Fordi du har dit Hjerte lagt
Til Norges Fjeld og Dale.
O hør os — hør, hvad her dit Folk
Tor vidne til sin Ære,
Det være vil sin egen Tolk,
Det kan kun selv det være:
Det har et Hjerte for sit Land;
Det stande vil til sidste Månd
For Alt, hvad Skjønt det nævne kan,
Men længst for Drotten kjære.
Som disse Folkets Faner slaae
Et Telt omkring din Pande,
Saa skal fra nu din Kongsgaard staae
Paa Norges Klippestrande.
Men der er trygt, og der er godt,
Saa hjemligt for en fredsæl Drot;
Velmodt da, Carl, i Kongeslot,
Men mest ved Folkestrande!»
Den 28 juni reste kronprinsessan med sin dotter till Holland och
Ems, hvarefter vice-konungen utflyttade till Ladegaardsöen.
Den 14 juli anträdde han en längre resa inom landet. Vid
ankomsten till Arendal den 15 hälsades han med följande af N. M. Aalholm
författade sång:
Nu gaar der Fryd gjennem Norges Bryst,
Thi se! dets ædle Fyrste drager
Paa Kongefærd over Fjeld og Kyst
I Sommerstunden lys og fager.
Med kjærligt Øie han skue skal
Den dybe Fjord og den rige Dal
Og Fossens Dands og Jøklens Glands
Og Fjeldet, som mot Skyen rager.
Men Norges fagreste Blommér slaar
Sin Rod i Folkets Bryst alene,
Og hvor, o Fyrste! Din Vej end gaar,
Ved hver en vexlende Scene,
Ja under Koften og Trøjen blaa,
I stoltest Hal og i Hyttevraa
Kjærliahed varm i Nordmands Barm
Skal folde ud sin Blomst den rene.
Ja, den skal jævne Dig stejlest Ur
Og trofast staa ved Din Side.
Og lyder varslende Kampens Lur,
Den mandigt skal for Dig stride.
For Oscar og for hans gjæve Æt,
For Nordens Ære, for Sandhed, Ret
Slaar hvert et Bryst, klinger hver Røst, —
For dem vi alle vil stride.
Saa drag da ud paa din Kongefærd,
0 Carl! igjennem Norges Rige!
Et varmt »Gud signe Dig Fyrste kjærl»
Skal Folkets Hjertelag Dig sige.
Grib trygt dets Haand, den er trofast, stærk,
Ved Arbejd1 hærdet til Mandomsværk:
1 bittrest Nød, i Liv og Død
Den skal Dig ingensinde svige!
Härifrån begaf kronprinsen sig till Kristiansand, Stavanger och
Hardanger samt ankom den 22 till Bergen. Därifrån ställde han sin färd
inåt Sognefjorden och red öfver Sognfjällen till Gudbrandsdalen — en tur,
hvilken ingen kunglig person sedan Olof den heliges dagar säges hafva gjort.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
