Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mostaganem og Mazagran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
En cif dem solgte sine Sko, Dagen for Lonningen.
Han tcrnkte: „Jmorgen kan jeg kjobe mig et Par nye."
Samme Eftermiddag gik Trommen, han maatte stille
paa Alarmpladsen. Hvad gjor han i denne Nod? knapper
de hvide Gamascher over Benene, tager derncrst en Pensel,
maler sine blottede Fodder sorte og stiller sig triostig
paa Plads mellem de Andre. Da Chefen opdager Feilen,
prcesenterer han og siger:
„Min Oberst! jeg var jo nodt til at male Pusse-
lankerne sorte, siden det stred mod Reglementet, at mode
med dem hvide."
To Andre sad arresterede for Optoier. Fcrngslet
var en Privatbygning, i Noerhed af Stranden, man
havde for Aieblikket ikke anden Plads. Tiden faldt
Fangerne lang.
„Hvad skal vi tage os for?" spurgte den Ene.
„Stikke Ild paa Kasernen? Det gjor Opsigt og sor-
lcrnger Arresten." — „Hvad om vi brod Doren og
Skodderne op, saa at vi kunne see lidt ud paa Folk?"
Det gjorde de. Da Arbeidet var tilende, satte de
sig i det aabne Vindue, med Benene hcengende ned ad
Muren. Den Ene sang himmelhoit, den Anden tcrndte
sin Pibe og horte efter. Der kom en Mand forbi,
oiensynlig en Fremmed, han stod af og til stille, saae
op ad Husene og gik derefter videre.
„Det er bestemt en vildfarende SM, som Himlen
sender os til Opdragelse," hviskede den Ene og vinkede
ad Manden. „De soger Noget, min gode Ven! Kan
jeg vaere Dem til Tjeneste?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
