Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Ærbødighed for Embedsstanden kunde svæk
kes.
Imidlertid passede Seehus sine Ting og
nød mellem Bønderne en vis Anseelse, saa
der var liden Udsigt til at faa ham fjærnet.
Selv var han sig ikke bevidst, at der var
nogenting iveien med ham. Den frimodige
Tone havde han beholdt fra Søen , og nåar
Amtmanden kun benaadede ham med to
Fingre og et koldt Blik, tænkte Seehus i
harmløs Beundring, at Amtmand Hiorth dog
var en Pokkers fin Mand.
Oldermandens nærmeste Nabo var Njædel
Vatnemo. Denne var egentlig en fremmed
ved Kysten. ’ Han hørte til paa en Fjeld
gaard langt inde i Landet.
Men efterat Gaarden i mange Aar havde
været hjemsøgt af Stenskred, kom der en
Våar et Skred, der gjorde det saa grundigt,
at Njædel blev staaende i bare Skjorten paa
en Fjeldknabbe, medens Husene og alt, hvad
deri var, rasede nedover. I Ruinerne fandt
de om Morgenen Konen og to Børn døde,
men den ældste Datter var der Liv i.
Da* mente Njædel, han fik opgive sin
Fædrenegaard Vatnemo. Han solgte, hvad
Skredet havde levnet og flyttede ud til Hav
kysten.
Njædel byttede ikke Navn efter sin nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
