Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Hænderne i Lommen — vaade og trætte af
at staa og hænge en hel Dag.
Oldermanden kjørte sydover Veien; han
havde en rask Hest og passerede de fleste.
Et Stykke bortpaa traf han Njædel tilfods.
„Sæt dig op bagpaa — Njædel!"
Njædel gjorde saa, og de kjørte videre.
En Stund efter indhentede de en Kjærre, som
rullede langsomt afsted.
„Halv Vei!" brølede Oldermanden.
Det tog Tid, inden Kjærren fik putlet sig
afveien, saa Kariolen slåp forbi.
Det var den surøiede, som sad i Kjærren.
Det havde ingen Hast med ham; lang Vei
havde han og ingenting at glæde sig til.
Den gamle brune Hoppe, som tråk ham,
gik og slang i Skjægene; hun var lysebrun
af Ælde og langhaaret som en Gjed. Den
surøiede sad og saa paa den brune, og imens
tænkte han paa den gulblakke, og han be
gyndte at grue svært for at komme hjem.
Hverken Konen eller Ungerne havde
bedre Ved, end at de vare visse paa, at idag
maatte han komme hjem med den gul
blakke. Den ældste Gutten havde endog væ
ret saa betænkt at give ham Grime, med til
at føre den i.
Han kunde vide, at de holdt Udkig med
ham hjemme fra Hougen. Saa kunde de da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
