Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
til Fortræd for Statsraadens, skjønte hun
ikke. Kristine var et sundt, fornuftigt Bon
defruentimmer, som vel var sig bevidst Af
standen mellem en Statsraads Søn og en sim
pel Pige fra Landet.
Alligevel blev hun urolig, da ogsaa Ol
dermanden kom med de samme Advarsler
og Hentydninger i Brevet. Men hvad skulde
hun gjøre? Mod Kandidaten var hun saa
lidet imødekommende som vel muligt; og hun
kunde dog umuligt sige bent frem til den al
vorlige, pene Doktor, at han ikke maatte
komme, — saa sjeldent som han kom. Hun
regnede efter; det var næsten fjorten Dage,
siden hun havde talt med ham.
Farbror Anders var saa underlig; hun
blev ikke rigtig klog paa ham; snil var han
altid; men hun havde alligevel som et Slags
Ængstelse for ham.
Undertiden om Aftenen — han kom altid
sent hjem — , nåar han passerede gjennem
hendes Værelse, kunde han sætte sig ved
hendes Seng og snakke lidt. Men hun for
stod ikke altid, hvad han sagde, — enten
fordi hun var søvnig, eller ogsaa var vist
Farbror træt om Aftenen, han talte saa uty
deligt. Men han klappede hende saa ven
ligt, nåar han sagde Godnat.
Doktor Bennechen havde ikke Lykken
Alexander L. Kielland: Arbeidsfolk. °
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
