Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Ibisen forargede sig over dette fremmede
graaklædte Pak og nedlod sig endogsaa til
at beklage sig for de taabelige Flamingoer,
som den ellers foragtede saa dybt. Kroko
dillerne plirede med de slimede, lysegrønne
Øine og snappede af og til en fed Gaas, saa
der løftede sig et Skrig og et Skraal, der
besvaredes opover og nedover Floden, døde
hen langt — langt borte; og Stilheden fra
Ørkenen lagde sig atter over det gloende
Landskab og den træge Mylder af Fugle,
der sad og ventede — de vidste ikke rigtig**
hvad.
Da fløi en liden gråa Fugl bent op i
Luften, stod stille deroppe et Øieblik og slog
uhyre hurtigt med Vingerne, mens den kvid
rede en kort Stump; derpaa dalede den ned
igjen og skjulte sig i Græsset.
Hele Fugleskaren havde løftet Hovedet
og lyttede. Og saa blev der en Snadren og
Kvidren og en urolig Mudder i hver en
Krog. Unge lapsede Viber fløi op og gjorde
Rundkast i Luften, foråt vise, hvor godt
de fløi.
Men de ældste hvide Svaner, som skulde
helt til Island, holdt Generalforsamling, foråt
overveie Lærkens Reiseforslag. Thi alle havde
strax kjendt Lærken paa Lyden; skjønt det
var ikke mere end to-tre Toner, -han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
