Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
\
sigter; — kun en fast, sørgmodig Beslutning ;
og en tung Smerte laa paa Bunden af alle
disse Øine, som græd eller ikke formaaede
at græde.
Der Stadtrath Schultze aus Berlin un
drede sig meget over dette. At man emi
grerede fra Tyskland, kunde han vel forståa)
der havde man Krigstjeneste, Militærregje
ring, Socialisme, Bismarck og alskens Elen
dighed. Men her! — i dette skjønne, frede
delige Land med sin bekjendte fri Forfat
ning — hvad kunde dog her være iveien?
Og selve Landet syntes at spørge: hvad
er der iveien? medens Solen fik Lierne til
at smile saa lysegrønt og venligt, Elven
brummede saa fornøiet forbi, og fra Skoven
kom den lokkende Duft af Graner med friske
unge Naale.
Paa Perronen stod Slægt og Kjendinger
og græd, fordi de reiste — alle græd —
indtil den fattige Husmand, som græd, fordi
han ikke havde Raad til at være med.
Og som Toget brusede nedover Dalen,
saa de ud af Vinduerne. Og de vidste, at
skjønnere Land er ikke paa Jorden, intet
steds skinner Solen slig, intetsteds er der
slig Duft, slig Jubel i Luften, intetsteds galer
Gjøgen som hjemme.
Og op til Øinene steg de hede Taarer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
