Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Da de havde sat sig, sagde Statsraaden
venligt til Hilda, — thi han saa, hun havde
faaet Skjænd: „Havde du spadseret længe
med Kammerherren, da jeg traf dig?"
„Kammerherren?" — for Fruen op; „har
du nu plaget ham igjen! du gjør dig ganske
latterlig — Hilda ! saaledes som du løber efter
ham; — ja — hvad værre er, du gjør næsten
ham latterlig — "
„Nei — men Adelaide!" indvendte Stats
raaden forsigtigt.
„Du kan dog selv begribe — Daniel, . at
for en smuk, feteret Herre som Delphin kan
det ikke være andet end generende at sees
jævnlig* med en Dame — saa lidet disting
veret —- foråt bruge et mildt Udtryk — som
vor Hilda. Det er da soleklart — alligevel!"
Hilda reiste sig med et fra Bordet og
styrtede ovenpaa. Hun lukkede sig inde paa
sit lille Skraaværelse og hulkede i Hoved
puden. Det var dog det værste af alt. At
hun var saa hæslig, at en Mand blev lat
terlig ved at vise sig med hende. Mon
Delphin da gjorde bare Nar af hende? —
og hun, som troede ham saa godt!
Fru Bennechen græd ogsaa. „Det er
din Skyld altsammen — Daniel! — havde
ikke du brouilleret os med Falck-Olsens, saa
var alt godt og vel, men nu —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
