Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
et Korthus, og med en Kulde, som næsten
forferdede ham selv, sagde han: „Far —
Far! — jeg har tåget feil af dig!"
Men nu gjenvandt Fruen sin Aandsnær
værelse: „Vil du behage at være artig mod
din Fader — Johan! og hør saa et Øieblik
fornuftigt paa ’mig. Du ved bedst selv —
som Læge, at den Sygdom, du hentyder til,
er af den Beskaffenhed, at anstændige Folk
ikke nævner den — "
„Det er det netop!" — for Sønnen op,
„jeg har mange Gange tænkt paa det! —
at den værste Sygdom af alle faar Lov til
at snige sig omkring — incognito, fordi det
ikke er anstændigt at nævne den. Aa — du
ved ikke, hvad du har gjort — Mor!"
„Hvad jeg har gjort! men er du da gal
Gut!" — raabte Fruen opirret; hun kunde
slet ikke sætte sig ind i, at det var den
Klodrian — Johan, som kom her med denne
Dommermine.
„Adelaide —" sagde Statsraaden forsig
tigt henne fra Sengen.
Men Johan fortsatte ganske roligt
efterat han havde faaet Vished, kjendte han
sig næsten som udslukt: „At I vilde for
hindre mig fra at faa hende, det kan jeg
forståa; og det kunde jeg kanske tilgive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
