Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
hans Sorg og i hans Glæde; hans gode Sider
saavelsom hans slette —" .
Her afbrød den Geistlige behændigt:
„Det er som talt ud af mit eget Hjerte —
Hr. Amtmand! jeg har jo selv i over fem
Aar været Præst i. en Landsmenighed ; og
jeg tør nok sige — uden i mindste Maade
at ville rose mig selv; men jeg tror, jeg tør
sige, at faa Præster saaledes som jeg har
levet — ligefrem levet i og med Folket.
Men netop derfor synes mig de moderne,
høitstemte Lovtaler over Bonden —"
_,Ja — ikke. sandt?" — udbrød Amt
manden glad, „denne beklagelige Overvur
dering af Folket er i Grunden ikke andet
end et Skalkeskjul for obskure Ærgjerrig
heder —"
„og Vantro!" — faldt Præsten ind
De to Herrer forstod hinanden og fortsatte
Samtalen i en dæmpet, fortrolig Hvisken.
Redaktør Mortensen kom sent. Han var
en af de faa Herrer, som ikke bar nogen
Decoration. Men i den rolige, brede Maade,
hvorpaa han hilste hist og her, klappede en
og anden paa Skulderen — kunde man se,
at det var en Mand, som havde godt Fod
fæste.
Han var i Virkeligheden ogsaa bleven
en anden i de sidste Aar, efterat han over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
