Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Mand — saa fin og dog saa imponerende! —
ikke sandt? — Hr. Amtmand! — han har
en paafaldende Lighed med Goethe."
„Paafaldende — aldeles paafaldende"
mumlede Amtmanden.
Statsraad Bennechen var traadt ind gjen
nem en liden hemmelighedsfuld Dør med
Forhæng og stod pludseligt midt iblandt
dem, inden nogen ret blev ham var. Han var
iført Statsraaduniform med alle sine Stjerner
og Storkors ; den trekantede Hat under venstre
Arm, Hanskerne i Haanden. Med den høire
Haand slog han ud, idet han hilste til Grupperne
paa begge Sider. Smilende — med det smukke
Hoved let tilbagekastet gik han med værdige
Skridt gjennem Gemakkerne.
Han rakte sin Haand til en Kollega og
hviskede jnogle Ord, som den anden besvarede
med et tillidsfuldt Smil. Samtalerne omkring
dæmpedes, og alle holdt Øie med Statsraaden,
medens de kun tilsyneladende vedblev at
underholde sig med hverandre.
Grosserer Falck-Olsen, som allerede for
et Kvarter siden burde have været i Sadlen,
nærmede sig nu hurtigt, — ikke skjødesløst,
fortroligt som i gamle Dage, men med en
Mine af ærbødig Tjenstiver. Statsraaden
bøiede velvilligt sit Øre ned mod ham, og
Grossereren hviskede: ,Jeg tager den gul
blakke."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
