Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
sig fra Broderen. Men det formede sig ikke
endnu til Vrede; det var bare en tung Smerte
og en Trang til at se ham , høre ham for
svare sig; — kanske var der endnu noget,
som kunde undskylde ham.
Da de steg ned de totre Trappetrin,
sagde Oldermanden:
„Du skal love mig en Ting — Njædel!
at du ikke lægger Haand paa ham; husk
paa, han er Bror din alligevel."
„Du kan være tryg —" svarede Njædel.
Anders var iferd med at barbere sig.
Han havde hængt Speilet paa Vindusposten,
saaat det fulde Dagslys fra Gaden faldt ned
over hans Ansigt. Han havde just skrabet
sig paa den ene Side; men paa den venstre
Kind stod endnu Sæbeskummet.
Da han saa, hvem det var, som kom,
lagde han Kniven fra sig, og der gik en
Trækning over hans Ansigt. Men derpaa
kom det halvfjollede Smil igjen, som han
havde havt i det sidste , og han strakte
Haanden ud mod sin Broder: „Nu er du
endeligt der — Njædel! — du var snil, som
vilde komme."
„Anders — Anders!" — skreg Njædel
og strakte de svære Næver truende imod
ham, „hvad har du gjort med Kristine?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
