Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
mistenksom paa den svære Næve. Men da
han saa opdagede Njædels lyse Øine, slog
han til med et kraftigt Tag og sagde —
halvt skamfuld : „Jaja! du maa vel vide bedst
selv, hvad du gjør. Saa faar du ha’ Farvel
og lykkelig Reise da — Gammeln!"
Ombord var Forvirringen og Kavet endnu
større. Men Oldermanden satte sig med filo
sofisk Ro paa sin Kiste foran sin Køi; saa
kunde de andre larme det, de vilde.
Njædel derimod kunde ikke taale at se
paa alle de tunge Baller og Kasser, som kom
ombord. Af og til gik han hen og tog et
Bjørnetag i et eller andet; og nåar Matro
serne saa forbauset paa ham, nikkede han
bare med et Smil. Tilslut tog han fast Plads
ved Lugekarmen, og nåar der kom noget
rigtig tungt, raabte Folkene: ;,Lad Bjørnen
slippe til!"
Dette smigrede Njædel og tråk ham ud
af de onde Tanker. Han kjendte en stor
Trang til at komme ikast [med rigtig svært
Arbeide igjen.
Men udpaa Aftenen, da Larmen stilnede,
og Folk tog Afsked med hverandre, blev
han „saa blød som Smør" — sagde Older
manden. Han havde ikke et eneste Menne
ske at sige Farvel til, og derfor syntes han,
at han maatte næves med alle, som gik iland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
