Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
eller anden slags bevidnelse for at den og den arbeidstid
er ydet, sætter indehaveren istand til at bytte den bort
imot bruksgjenstande av alle slags. Finder han, at
behovene er mindre end det som han har faat for sit
arbeide, avkorter han sin arbeidstid. Vil han gi bort
det han ikke selv bruker, vil ingen hindre ham i det.
Vil han frivillig arbeide for en anden, for at denne
kan lægge sig paa latsiden, eller vil han dele sin andel
i arbeidsutbyttet med denne anden, kan ingen negte
ham det.
Men ingen kan tvinge en mand til arbeide for en
anden eller til at dele sin arbeidsfortjeneste med ham.
Alle kan gjøre regning paa at faa alle rimelige ønsker
og krav opfyldt, men aldrig hvis det skal ske paa en
andens bekostning. Enhver faar igjen det tilsvarende
av, hvad han selv yder samfundet, hverken mere eller
mindre, og slipper at utbyttes av nogen.
7. Alle har den samme forpligtelse til
at arbeide.
»Men hvilken forskjel blir der saa paa dovne og
flittige paa intelligente og dumme.« Dette er et av
vore motstanderes hovedspørsmaal, og det forut givne
svar volder dem meget hovedbrud. At der i vort
embedshierarki ikke gjøres nogen slik forskjel paa
»dovne« og »flittige«, »intelligente« og »dumme«, men
at fjenesfeftsdem har mer at si end kvalifikationerne og
for det meste ogsaa bestemmer avancementet, naar det
ikke netop gjælder en høiere post, som kræver en
s NJ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
